Vistaprint stavnsbinder – advarsel.

13/04/2010 · Lagt i Jura & Økonomi · Kommentar 

 

Vistaprint glemmer at gøre køber opmærksom på, at det .dk domænenavn køber vælger at lade Vistaprint registrere, juridsk vil tilhøre Vistaprint og ikke kunden.
Det fremgår af Vistaprints handelsbetingelser – se link og uddrag forneden.

Det betyder at domænet ikke umiddelbart kan flyttes (redelegeres) til anden udbyder/registrant eller bruges sammen med en anden udbyders service f.eks hosted exchange.
Det kan heller ikke sælges videre eller overleveres til 3. part ved salg af virksomhed.

Vistaprint tilbyder dog et ejerskifte – men til en pris af DKK 9.500,- 
(et reelt eksempel, oplyst af Vistaprint support d.d.).
Sat op imod, at Vistaprint kræver DKK 12,-/per måned for registreringen og at registrering af et .dk domæne hos en anden professionel registrant kan fås for €75 for 2 år, så er prisen for overdragelse temmelig ublu.

I praksis stavnsbinder Vistaprint dermed kunder, der har valgt at lade Vistaprint registrere domænenavn.
Nogle ville endda gå så langt at kalde det bondefangeri:
Der bliver ikke på noget tidpunkt i bestillingsprocessen gjort opmærksom på ejerskabsforholdet til det bestilte domænenavn.

Hermed er advarslen videregivet.

 

Uddrag fra Vistaprints Terms & Conditions:

27. Internet Domain Names

b. Member may request Vistaprint to acquire, if available, customized top-level domain name(s) for use in connection with the Member Sites as part of an upgraded Website Service (collectively, the “Member Domain Name”). Subject to clause (c) of this Section 27, Vistaprint will use its reasonable commercial efforts to register the Member Domain Name if available, and, if successful in registering the Member Domain Name, will serve as registrant with respect to such Member Domain Name and will own and control the Member Domain Name (“Registrant”). Customer will not have any ownership interest in any such Member Domain Name, but will have a limited, revocable, nonexclusive, non-transferable, non-assignable, license to use such Member Domain Name solely during the term of the Member’s Website Account in connection with the operation of its Member Sites through the Website Service. Without limiting the generality of the foregoing, upon any termination of Member’s Website Account, Member will have no further access to or use of the Member Domain Name.

Microsoft Workspace for mindre virksomheder.

22/03/2010 · Lagt i Teknik · Kommentar 

Workspaces (arbejdsområder) er det navn Microsoft har givet deres teknologi, og beskriver et virtuelt område på nettet, hvor en gruppe af personer kan dele ressourcer og samarbejde om dem.

Microsoft tilbyder en række forskellige produkter og services til webbaseret deling af ressourcer og samarbejde, alle baseret på Microsoft SharePoint Server teknologi. Imidlertid er funktionaliteterne meget forskellige, ligesom produktnavngivningen kan give anledning til en del forrvirring.

Det er hensigten med dette indlæg, at klarlægge disse forskelle.

Workspaces?

Microsoft SharePoint Server er et selvstændigt serverprodukt, der installeres oven på en Microsoft Windows Server, der kører Microsoft SQL Server og Microsoft Internet Information Server. SharePoint Server kan i en intern organisation tilvejebringe intranetfaciliteter såsom fildeling, kontaktdeling, kalenderdeling, lister, fora, wiki, blog og naturligvis intranet-sider (workspaces) for hele organisationen, afdelinger og arbejdsgrupper med udvalgt funktioner, baseret på skabeloner.
Der er stærk integration til Microsoft Exchange Server/Office Outlook og resten af Office-pakkens programmer og SharePoint Server kan understøtte organisationes arbejdsprocesser (workflows) vha. visuel trigger-action design.
SharePoint Server er i sig selv beregnet til intern deling og samarbejde, men kan dog også bringes til at virke som ekstranet til deling af ressourcer med eksterne.

SharePoint Server er dog relativt omkostningstungt for en mindre virksomhed. SharePoint Server er ganske vist indeholdt i Microsoft Small Business Server 2007, men hvis virksomheden allerede har hosted email service, ændre det ikke meget ved udsigten til at tage SharePoint teknologi i anvendelse.
Heldigvis er der flere alternativer:

Microsoft Sharepoint Onlineimage

Som en del af Microsoft Online Services, findes også Microsoft Sharepoint Online, der er en neddroslet version af det fulde serverprodukt.
En af de væsentligste forskelle til det fulde produkt i denne sammehæng er, at ressourcer ikke kan deles med eksterne, men det er der råd for.

Hvis virksomheden allerede anvender (hosted) Microsoft Exchange er springet til Microsoft Exchange Online ikke langt og giver mulighed for at tilkøbe SharePoint Online. SharePoint Online kræver Office 2007 og Internet Explorer.

Microsoft Office Groove 2007

Som del af Microsoft Office 2007 Professional(Enterprise) kommer Microsoft Office Groove 2007.
image For mange er dette program en hemmelighed, med ukendt funktionalitet. Det er blevet sagt, at Groove er for SharePoint, hvad Outlook er for Exchange:
Groove gør det muligt at dele lokale ressourcer – herunder ressourcer fra en filserver eller SharePoint – ved at synkronisere til et Groove Workspace.
Dermed kan Groove også anvendes til at synkronisere indhold mellem flere af ens computere, ligesom man har offline adgang til indhold. image
Grove Workspaces fungerer desuden meget som i SharePoint mht. funktionalitet; ejeren kan tilføje mange af de samme funktionaliteter direkte i Groove Workspace. Og eksterne kan via email inviteres til at deltage (kræver modtager har minimum Microsoft Groove) dermed bygge bro over Sharepoint Online begrænsningen. Der er dog ingen browserbaseret adgang til ressourcerne.

Microsoft Groove skifter iøvrigt navn til Microsoft SharePoint Workspace med Microsoft Office 2010, hvilket giver nogen mening.
Da Groove ofte allerede er til rådighed i kraft af eksisterende Office pakke, er omkostningen begrænset til den der kommer af en lidt for stejl indlæringskurve.

Microsoft Office Live Workspace

Det er med henblik på et andet segment at Microsoft Office Live Workspace nu tilbydes gratis; det kræver Microsoft Office 2007 og et Windows Live ID.
image Office Live Workspace er en light version af et SharePoint Workspace, med en del begrænsninger mht. funktionalitet, men med deling med enhver man måtte ønske. Man kan dele forskellige dokumentbiblioteker med forskellige deltagere og desuden oprette lister som de kendes fra SharePoint.

Alt ialt en kost/effektiv måde at dele dokumenter og samarbejde på, for den mindre virksomhed.

 

Herunder et overblik over de forskellige løsninger og deres krav/begrænsninger

 

Online
Deling over Internet

Offline/
Synkronisering

Ektern Deling

Browser
-adgang

Kræver
Office 2007 Pro/Ent

Sharepoint Online

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Office Groove /
Office SharePoint Workspace

Ja

Ja

Ja

Nej

Ja (eller Groove)

Office Live Worksspace

Ja

Nej

Ja

Ja

Nej

Microsoft Online Service

01/03/2010 · Lagt i Generelt · Én Kommentar 

janusys.dk er nu Microsoft “partner on record” og forhandler af Microsoft Online Services.

Dermed forhandler janusys.dk Exchange Online, Sharepoint Online, Office Communications Online og Office Live Meeting, der tilsammen udgør Business Productivity Online Suite og “Lite” udgaven Deskless Worker Suit.

Microsoft Online Services er hostede løsninger af de kendte server produkter, men i Microsofts egne datacentre og til en meget konkurrencedygtig ydelse:

Business Productivity Online Suite

  • Pris 66.91 kr. pr. bruger pr. måned (v. 5 brugere)
  • 25GB – 5 GB 125GB – 25GB per postkasse (v 5 brugere)
  • 12-måneders abonnement
  • Månedlig fakturering
Exchange Online – vigtige funktioner Deskless Standard
Standard postkassestørrelse 500 MB 5 GB 25 GB
Maksimal postkassestørrelse 500 MB 25 GB
Delt kalender, delte kontakter Ja Ja
Office Outlook Web Access Light Ja Ja
Office Outlook Web Access Premium Nej Ja
Office Outlook 2007 Access Nej Ja
Mobility Access Nej Ja
SharePoint Online – vigtige funktioner Deskless Standard
Tildelt lagerplads pr. brugerlicens 0 MB 250 MB
Opret og rediger lister, kontakter Ja Ja
Deltag i diskussioner, undersøgelser Ja Ja
Opret, rediger og gem dokumenter Nej Ja
Opret og rediger websteder, arbejdsprocesser Nej Ja
Administrationsfunktioner Nej Ja

 

Se mere på Microsoft Online Services og janusys.dk – Microsoft Online Services

Multimediebeskatning

28/12/2009 · Lagt i Artikler, Jura & Økonomi · Kommentar 

Fra den 1. januar 2010 skal alle, der har “multimedier” stillet til rådighed af sin arbejdsgiver betale multimedieskat. Skatten er den samme for alle uanset værdi, omkostning og forbrug, nemlig skat af indtægt på 3.000,- kroner årligt svarende 100,- til 120,- kroner om måneden netto.

SKAT Logo Med multimedier menes der telefoner, computere, printere, telefoni- og (mobil-)bredbåndsabonnementer, men ikke – indtil videre – radio/tv-abonnement, heller ikke når signalet leveres sammen med bredbåndsaftale. Et sådan gode beskattes som andre goder, f.eks avisabonnementer.

Med “til rådighed” menes der alle situationer, hvor medarbejderen har adgang til mediet, uden for arbejdspladsen, uden for arbejdstiden.

Der foreligger dog nogle muligheder for at undrage sig skattenpligten særligt hvis mobiltelefoni er det eneste medie der er til rådighed hjemme, nemlig at den ansatte underskriver erklæring på tro og love om ikke at anvende multimediet til privat brug, rent faktisk ikke anvender mediet privat og arbejdsgiveren desuden kontrollerer og håndhæver.

Og der er nogle grænseområderområder:
Medarbejderens VPN-adgang til virksomheden fra egen private computer og bredbånd er ikke underlagt beskatning (intet multimedie til rådighed) og den ekstra fastnetstelefon/bredbånd i sommerhuset er dækket af multimedie-beskatningen (hvis der er rimelig grund) og udløser altså ingen ekstra beskatning.

For virksomheden betyder multimedieskatten ikke nødvendigvis nogen forandring, andet end den kan opleve at medarbejdere vil presse på for at øge værdien af deres skattekroner; hvis deres gode rent faktisk udgør en værdi under 3000,- om året især, men også generelt.

For større virksomheder kan “tro og love-erklæringer” være en uoverkommelig mulighed grundet administrationsomkostningen og/eller kontrolbyrden. Nogle store virksomheden har endda meldt rent ud, at der ikke gives kompensation af nogen art, at der ikke kan ikke kan indgås aftaler på “tro og love” og at eksisterende politikker for privat brug af f.eks telefon vedstår.
Det kan givetvis give anledning til en konflikt, idet medarbejderne vil hævde, de betaler for privat forbrug for udstyr der er nødvendigt for at udføre deres arbejde og/eller stå til rådighed.

Derudover kan virksomheden overveje medarbejderbetalte goder som en kompensation for skatten; at lade medabejderen selv betale for f.eks. bredbåndsforbindelsen som lønnedgang før skat og dermed spare op til 56% af prisen. Virksomheder vil formodentlig opleve en stigning i tilbud fra leverandører på dette område, selvom konceptet ikke er nyt og egentligt intet har med multmedieskatten at gøre.

Skat har lavet en pjece, Multimediebeskatning – pjece til borgere og virksomheder, der giver et udmærket overblik, med en række eksempler der dækker de fleste scenarier. Pjecen indeholder også et eksempel på en tro og love-erklæring.

janusys.dk kan rådgive og vejlede i multimedieskat og medarbejderbetalt multimediegoder.

Netgear firewall+VPN og Windows 7

15/12/2009 · Lagt i Teknik · Kommentar 

Nogle kunder har erfaret, at Windows 7 faktisk ikke er kompatibel med alt hvad Vista er kombatibel med. Herunder VPN klienten til løsninger.

Netgear selv , at produkterne skam er kompatible. Men bemærk at software klienten ikke fremgår af listen. Og at listen kun gælder for 32bit versioner af Windows 7.

Microsoft har ikke Netgears klient med på deres , men man kan se at de velrenomerede klienter fra Cisco og CheckPoint heller ikke er med på beatet; idet hele taget er situationen typisk for VPN software og det samme som ved release af Vista.

Af Netgears forum og andre steder, kan man læse at Netgears Windows 7 klient skulle være klar 1. kvartal 2010 – rygtet siger, det også gælder 64bit. Men altså ikke konfirmeret officielt.

Hvad gør man så?

har en Open Source baseret klient der virker med alle windows versioner. Download her.

Konfigurationen er en smule anderledes end med Netgears klient, men der er hjælp at hente hos vpncasestudy: (kræver login – følg vejledningen)

Alternativt – kontakt os.

Nyt: Artikler om IT anvendelse

15/12/2009 · Lagt i Generelt · Kommentar 

Som noget nyt introduceres denne weblog – som vi kalder “artikler”.
Foruden generelle indlæg om virksomheders anvendelse af IT, er ambitionen også at anvende stedet her til at informere kunder og andre interesserede om forhold omkring de ydelser og produkter vi har leveret eller gerne vil levere.
Velkommen